Information til forældre

- til børn/unge i Ramløse Scenen.



For at få teaterforestillingen op at stå skal der øves kontinuerligt og ALLES tilstedeværelse er vigtig ved hver eneste øvning. For at tilmelde sit barn til sæsonen i B&U-afdelingen er det derfor en forudsætning, at barnet har stabilt fremmøde til både øvegange og øveweekender gennem hele sæsonen – OG der accepteres ikke afbud fra slutningen af oktober og frem til sidste forestilling. Som forældre bedes I derfor allerede nu skrive samtlige datoer i jeres kalender og løbende huske jeres børn på datoerne.


For at vi kan få forestillingen klar til opførelsen i november har vi brug for hjælp fra alle forældre i forhold til produktionen.


Vi har bl.a. brug for hjælp til: 


-   opsætning og nedtagning af scene ved øvegange og

     forestillinger

-   oprydning og rengøring i huset

-   weekend-forplejning (fx snitte grøntsager, bage   

    boller, stege frikadeller)

-   at bygge og male kulisser

-   at sy kostumer

-   lave rekvisitter

-   PR-tryk opsætning af plakater

-   Uddeling af flyers

-   Diverse hjælp under forestillingerne


Det forventes, at alle forældre melder sig til en eller flere af ovenstående poster, da det er vigtigt, at vi løfter i flok for at opsætningen kan lykkes. Det er både hyggeligt og rart at være voksenhjælper i foreningen og der er – store som små - opgaver til alle. B&U-udvalget står for det praktiske i den forbindelse, så I skal egentlig bare afsætte tid til at komme og hjælpe/hygge med os og jeres børn.


Gennem hele sæsonen er alle forældre desuden mere end velkomne til at komme ind i salen og få en kop kaffe/the og se, hvad vi laver. Ligeså håber vi, at I ved aflevering og afhentning af børnene kommer ind og hjælper med at sætte scene op, så vi kommer hurtigt i gang, og hjælper med at rydde op i salen, så vi alle kommer hurtigt hjem. Behovet er størst fra efter sommerferien, når scene mv. bygges op.


Vi kommunikerer hovedsaligt via en lukket Facebook-gruppe som vi opretter til den aktuelle produktion og forudsætter, at alle forældre - og de børn, der har en Facebookprofil - anmoder om medlemskab af gruppen. I gruppen lægges der løbende billeder op fra øvegange, weekender, forestillinger mv., så skynd jer at melde jer ind i gruppen, så I kan følge med fra start.


Vi glæder os til at lære jeres børn og jer at kende.


Bedste hilsner


B&U-udvalget

Om B&U-udvalget




B&U-udvalget er frivillige voksne, der arbejder engageret for at give børnene det bedst mulige forløb og hjælpe dem frem til succes.

Dette kræver selvfølgelig mange flere frivillige, end vi er i udvalget, så vi sætter vores lid til, at forældre og andre teaterglade voksne vil komme og hjælpe med opsætningen af forestillingerne.


Det er faktisk både sjovt og hyggeligt at være med i det fælleskab, der bygges op i processen.

Skulle du have lyst til at være med, så kom og giv en hånd. Vi har altid plads til en mere!


Vi kan bruge hjælp til mange poster – store som små. Eksempelvis:

Forplejning, sminke, kulisser, rekvisitter, kostumer, bar, opvask, opsætning/nedtagning af stole, opsætning/nedtagning af scene o.s.v.


Vi glæder os til at se dig.


Hilsen B&U-udvalget:

Annette, Mia, Rene, Mai, Liv, og Mathias